onsdag den 18. august 2010

Status

18. august
Nå, det er længe siden jeg har skrevet.. Vel ca. en uge. Jeg synes jeg har så travlt, så travlt, men det har jeg vel egentlig ikke.

Jeg skal begynde på studiet på mandag, så det er SNART. Jeg er ret nervøs for det, bange for at folk ikke kan lide mig, og bange for, at jeg kommer til at føle mig dum. En dansklærer, der ikke kan sætte komma? Aarr, det kan jeg ikke lige overskue. Mange af dem jeg skal gå med har kone og børn and it's true! Men der er heldigvis også mange på min alder, så det er godt. Jeg er i gang med et IT-kursus, og det er meget mere indviklet end det lyder. Eller.. indviklet og indviklet, det er bare lidt åndssvagt. Vi skal skrive om oplevelser i skolen og kommentere på avisartikler og sådan noget. Tja, lidt mærkeligt. Keder mig forresten også VOLDmeget i Aabenraa, og det bliver bare ikke bedre af, at alle skal flytte væk. Jeg kommer sikkert også til at føle mig udenfor alt det sjove i Haderslev, når jeg bor i Aabenraa! Lige nu er jeg alene hjemme, og det er ikke sjovt. Jeg hader det faktisk lidt lige nu.

 19. August
Jeg glemte at skrive mit indlæg færdigt og poste det i går, men jeg blev heller ikke færdig. Asbjørn har meldt sig til kontanthjælp og er væk hver dag fra 8:30 til 14:40. Og så vidt jeg har forstået, så skal han bare kigge på nettet efter jobs?? I går fandt jeg ud af, at en pige jeg gik på 10. med og som gik i b-klassen på gymnasiet også skal starte på seminariet, så det synes jeg egentlig er dejligt nok. Så kender jeg i det mindste én! :) I går var jeg ude og spise med nogle piger fra gym-klassen, og det var egentlig vildt hyggeligt + at jeg fik en mega lækker pizza. Mig og Asbjørn var også i genbrug i går, og vi fandt en masse møbler, så vi skal have lavet om i lejligheden. Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet det før, men vi flytter soveværelset ned i det lille rum, og så skal der være kontor til MIG ovenpå, fordi jeg skal være så uuh så seriøs med mit studie... Jeg glæder mig bare til, at jeg kan gå ovenpå, så jeg slipper for Asbjørns Ramasjang-tortur! Min computer er åbenbart også kommet tilbage, og jeg skal hente den i Føtex i dag. Jeg håber stadig, at det er en ny computer, men det er det sikkert ikke så. bah. Jeg skal også have købt skoleting t. første skoledag.

Mht. kuren, så går det knap så godt, for fredag var vi til fødselsdag ved Asbjørns morbror, og lørdag var vi til min mormors 84 års fødselsdag. Og det var jo lækkert! Mandag skulle vi til U2, og spiste pizza i Fredericia og tirsdag pizza med piger fra klassen = dårlig kur. Men jeg starter igen i dag, og jeg tror ikke, at alt mit arbejde har været helt forgæves.

U2 var forresten FANTASTISK og Bono er sindssygt lækker og tight i læderbukser! Numminum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar