I dag har jeg fri fra semi. Det lader til, at jeg har rigtig meget fri, så det synes jeg bare er lækkert. Så får man ikke så hurtigt den dér trang til at pjække, fordi man kan se frem til sin berettigede fridag. Indtil videre har jeg 0 % fravær (jeg har så også kun været der i 2 uger og 1 dag, men vær nu bare stolt af mig! ;-) ), og selvom det er hårdt, at stå op kl. 6:30 næsten hver dag, så er det lykkedes for mig so far. Jeg har jo også en bus, jeg skal nå. I dag er der You-day i Haderslev (noget fest halløj m. standup og konkurrencer) fra 14-17. Jeg ved ikke, om jeg gider at tage bussen bare for det.. Jeg er jo ikke så glad for konkurrencer, men stand-up er jo meget nice. Hmmmm.
I går fik jeg bøger ind af døren. En tyk psykologibog, som helt sikkert er spændende, men nok også ret tør. Og så to bøger i dansk, som ser ret hyggelige ud. Jeg har også lånt Nynne 4 af Lene, så den glæder jeg mig bare VILDT til at begynde på, men først er det LEKTIER, Tille! Vi skal i grupperne aflevere en 4-5 siders opgave til på torsdag om børn og skønlitteratur. Det er sgu okay. Én side pr. mand, eller noget. Indtil videre er retorik mit yndlingsfag, men psyk. og dansk er også rigtig godt. Og så har jeg ikke flere fag :-)
Ha, det hele går bare op i skole, hva... Sådan er det jo. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal vælge, om jeg vil undervise de små eller de ældre? Jeg hælder mest til de ældre, men hvordan ved man det? Hmm.. Jeg skal i praktik på Rødekro skole til november. Dog kun i en uge, men jeg tror det bliver ret spændende. Jeg skal heldigvis ikke selv afsted. :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar