onsdag den 10. november 2010

Praktikant Tille

Så nu har jeg været i praktik i 2.a og 8.b i tre dage. Og det er gået mere eller mindre smertefrit, men jeg har så heller ikke skulle yde noget. Jeg har præsenteret mig i begge klasser: "hej.. bla, bla.. Kathrine, 20 år, Aabenraa, lærerstuderende.. bla bla.." og ellers har jeg bare været "fluen-på-væggen" og gået rundt til eleverne, hvis de har haft brug for hjælp. Børnene i 2. klasse er SÅ søde, åååh de smelter mit hjerte! Der er 8 børn i klassen, der har forskellige problemer, og det er altså rigtig sjovt (og svært) at lære dem nogle ting. Iiih, og så er der en dreng, som minder mig om børnebilleder af Asbjørn :D Søjde! I 8. klasse har jeg været med til skole-hjem samtaler både mandag og tirsdag, og det er sgu lidt spøjst. Det er lidt underligt at høre på problemer med eleverne, når man slet ikke kender dem. Men skal jo have med dem at gøre i hele januar, så det er selvfølgelig godt nok, at jeg lærer dem lidt at kende inden. I morgen er sidste dag, så jeg glæder mig til at få forlænget weekend. Det bliver nu også meget godt at komme tilbage til semi igen. Det er nu alligevel lidt mere socialt. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar