tirsdag den 7. december 2010

Min weekend

Jeg var i byen både torsdag og fredag i sidste uge, og det var voldsjovt. Torsdag var det til quiz og fri fad på Tribunen. Jeg blev så fuld i den billige øl, havde det sjovt med mine klassekammerater, spiste pizza med Søren og kastede det hele op igen hjemme hos Søren, hvor jeg skulle sove :-) Fredag var jeg til julefest på skolen, efterfølgende til fest hos Mette, og sent om natten var jeg ude for at se min ven Franks nye lejlighed. Det er lidt underligt at skrive, hvad jeg laver, og hvem jeg laver det med, når I jo ikke ved, hvem det er........ Næste gang tager jeg mit kamera med i byen, så I kan se lidt billeder.. Hvis man skulle have lyst til det :P

onsdag den 17. november 2010

fit for fight

I dag har jeg fri, og det har jeg også i morgen. Det er nærmest det eneste, jeg skriver for tiden, men det er altså de dage, jeg husker, at jeg har en blog. Jeg er så øm i maven pga. fitness, at det gør ondt hver gang, jeg skal rejse mig fra sofaen. Selv når jeg nyser, gør det ondt... Det er altså lidt belastende, men så ved man da, at der sker et eller andet. Søren fra min klasse tabte sig 13 kg på 4 mdr. ved udelukkende at styrketræne 3 gange om ugen. Jeg vidste slet ikke, at man tabte sig af at styrketræne. Så er det jo godt, at jeg gør begge dele :-D. Jeg skal også i fitness i dag, og jeg håber virkelig, at det er ved at blive til en god vane. Det er også rart at have en så engageret fitnessbuddy som Denice. :-) I aften skal jeg til Harry Potter premiere, juuhuu.. + have lasagne til aftensmad :-)

fredag den 12. november 2010

Fredag

Endelig weekend! I går var min sidste dag i praktik for denne gang, og det hele er gået fint nok. Den lille dreng, der ligner Asbjørn, fik flip med at rende rundt og klappe mig i numsen. Helt ærligt, hvad fanden gør man ved det?! Jeg tog fat i ham og sagde, at det gad jeg simpelthen ikke at have, men så var det jo bare endnu sjovere for ham... Børn! ;-) Og man kan jo ikke bare smække igen ;-) Når jeg kommer tilbage i januar er jeg hård som flint! Det er seriøst svært at indtage en lærerrolle, når deres rigtige lærer står lige ved siden af. Mig og Denice fik skrevet vores opgave til semi færdig efter skole, og nu har jeg weeeeeekeeend... Aldrig har det føltes så godt! (eller jo, hver gang) Måske skal jeg et smut til Haderslev og feste her i weekenden, og måske vælger jeg bare at slappe af og få gjort alle de ting, som burde gøres.

Jeg havde besøg af Anders E i går om aftenen. Det var hyggeligt, vi så Lærkevej og Danmark ifølge Bubber. Det var også længe siden, jeg havde set ham sidst. Hej!

onsdag den 10. november 2010

Praktikant Tille

Så nu har jeg været i praktik i 2.a og 8.b i tre dage. Og det er gået mere eller mindre smertefrit, men jeg har så heller ikke skulle yde noget. Jeg har præsenteret mig i begge klasser: "hej.. bla, bla.. Kathrine, 20 år, Aabenraa, lærerstuderende.. bla bla.." og ellers har jeg bare været "fluen-på-væggen" og gået rundt til eleverne, hvis de har haft brug for hjælp. Børnene i 2. klasse er SÅ søde, åååh de smelter mit hjerte! Der er 8 børn i klassen, der har forskellige problemer, og det er altså rigtig sjovt (og svært) at lære dem nogle ting. Iiih, og så er der en dreng, som minder mig om børnebilleder af Asbjørn :D Søjde! I 8. klasse har jeg været med til skole-hjem samtaler både mandag og tirsdag, og det er sgu lidt spøjst. Det er lidt underligt at høre på problemer med eleverne, når man slet ikke kender dem. Men skal jo have med dem at gøre i hele januar, så det er selvfølgelig godt nok, at jeg lærer dem lidt at kende inden. I morgen er sidste dag, så jeg glæder mig til at få forlænget weekend. Det bliver nu også meget godt at komme tilbage til semi igen. Det er nu alligevel lidt mere socialt. :-)

søndag den 7. november 2010

J-dag

var sjov, hyggelig, superduper.. og ikke mindst våd.. :) Jeg var i fredagscafé og i byen med min nye klasse, og hvor er jeg bare glad for den klasse.. Mig og Frank skulle sove ved Søren, som var taget tidligere hjem, så vi rendte rundt i regnvejr og ledte efter hans dumme lejlighed. Da vi endelig fandt lejligheden var vi begge to rigtig våde, så det var en kold nat.. Men det bliver nok en sjov historie på næste mandag ;-) På mandag skal jeg i praktik med Denice, og.. det er jo i morgen.. Det bliver altså lidt.. uhyggeligt.. Jeg både glæder mig og frygter det.. Meen, meeen, meeen... det går vel nok. Og jeg er blevet godkendt til at fortsætte med mit linjefag!!! :D :D :D

onsdag den 3. november 2010

Mmmm....

.. endnu en dag hjemme. I går var virkelig en dovnedag, og det er egentlig ikke noget, jeg bryder mig om. Jeg elsker at have fri, men jeg vil også gerne bruge min fridag på noget 'fornuftigt'. Ellers føler jeg bare, at jeg har spildt en fridag. Selvfølgelig skal man også holde fri, når man har fri. I dag skal jeg lave lektier, i fitness, læse krimi og se TV i aften :-) Jeg drikker kaffe, og forsøger mig på at leve sundt i dag med en masse gulerødder, agurk og klementiner. Jeg fik købt en vinterjakke i går til halv pris, 250,- fra Sisters Point. Den er fin nok, men jeg leder stadig efter den perfekte. Bla, bla, bla.. Sikke en masse ævl :-) 

tirsdag den 2. november 2010

Vinterjakke?

Hvor finder man sådan én? Jeg vil gerne have en fin, oversized én, gerne i sort. Men jeg synes sgu, at det er temmelig svært at finde. Måske er jeg bare kræsen.

I dag har jeg fri, så jeg skal bare slappe af. Jeg var også i fitness i går, hvor jeg tog en masse styrke og 25 min. på crosstraineren, så jeg føler godt, at jeg kan tillade mig det. Jeg leger lidt med tanken om, hvor flot man kan nå at blive inden jul ;-) Det kræver selvfølgelig, at jeg begynder at spise ordentligt igen. Åh, jeg ville virkelig give meget for, at man kunne holde en kur 1 gang for alle. Jeg er pludselig kommet til penge, for Asbjørn har betalt, hvad han skyldte. Jeg har dog brugt 1500,- på studiebøger i weekenden... surt. Har også købt yderligere 3 bøger: Sex and the City, Shopaholic og I dine sko. Jeg syntes ligesom, at de hører hjemme i min bogreol :-)

Go' dag.

fredag den 29. oktober 2010

Forlænget weekend :-)

Mmmh... I dag holder jeg en fridag af to grunde. Jeg føler, at jeg har brug for en forlænget weekend, og vi skulle kun have to timer i dag, så at bruge 1½ time på kørsel virker lidt fjollet. Så jeg hygger med ristede toastbrød, morgen-TV og udsigt til en skøn dag. Vi har månedsdag i dag, så vi skal finde på noget hyggeligt at lave i aften. Inden Asbjørn kommer hjem fra skole, skal jeg på biblioteket og finde inspiration til alt muligt, og jeg er begyndt at rydde op i krogene. Efter at jeg har set min nye venindes (Denice) lejlighed, har jeg haft lyst til at rydde op. Hun har simpelthen intet skrammel og rod, og jeg har nærmest ikke andet. :-)

I morgen regner jeg med, at jeg skal være sammen med min mor og far. Moren til de børn jeg passer, har lige mistet sin søster og søsterens kæreste. De druknede i Indien oppe i bjergene. Så lige for tiden tænker jeg meget på, at der kan ske uheld hvert øjeblik, at man skal leve i nuet og bruge sin tid på vigtige ting. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis der skete mine forældre noget... eller Asbjørn... Den tanke er simpelthen så forfærdelig, og jeg hader at vide, at der jo på et tidspunkt sker noget dårligt. :( (Undskyld dette mood-kill) Derfor er jeg egentlig blevet ret glad for at bo i Sønderjylland (lige for tiden i hvert fald). Her er jeg jo tæt på min familie, min kæreste og mange af mine venner.... (... Der mangler selvfølgelig nogen!)

Jeg skal i praktik om en uges tid, og det er jeg faktisk begyndt at glæde mig lidt til (... i hvert fald til det er overstået ;-) ) Det er også kun én uge, så det er til at overkomme. Jeg føler, at jeg har lært en masse ude på skolen, men kunne samtidig godt have brugt lidt flere redskaber, som man kunne bruge i praksis. Jeg føler mig i hvert fald ikke særlig godt klædt på til at skulle undervise børn. Endnu. Den uges praktik er også mest introduktionspraktik, hvor man sidder og kigger og hjælper eleverne. Så det er jo fint nok, I guess. :-)

torsdag den 23. september 2010

Torsdage

Torsdag er yndlingsdag - for jeg har nemlig fri ! :-D

I dag har jeg tullet rundt i Føtex i en eeeevighed, fordi jeg ikke kunne finde deres tilbud. Endte med at spørge, og så fik jeg mine leggins. 2 for 100,- ;-) YES!!!! Hæ.

Jeg burde lave en hovedrengøring - her trænger okay. MEN, vi er blevet enige om, at købe en bordopvaskemaskine.. Hell yeeeeah.. 9 mdr. med nederen opvask har DRÆBT mig, nu KAN jeg bare ikke mere. Det bliver så lækkert..... Aaaaah!

I morgen har jeg lang dag i skole, men så er der heldigvis fredagsbar bagefter. Så det glæder jeg mig til.  Muts.


P.s. Var sammen med Helene i går, og det var hygs!

P.p.s. OG!! Jeg regner med at besøge KBH omkring d. 8. - 10. oktober. Er det okay? hæ. MUUUUT.

onsdag den 15. september 2010

GLAD

I dag skal jeg ud og besøge Rødekro Skole fra 14-16, fordi det er der, jeg skal i praktik 1 uge i november og 4 uger i januar. Vi er 7 fra klassen, som skal i praktik der. Jeg skal undervise 2. og 8. klasse, så det bliver sgu lidt hardcore, det dér med 8. klasse... I dag er det dog kun info, og dejligt at have fri næsten hele dagen. I morgen har jeg helt fri. :)
Nu skal jeg på biblioteket, og låne "Undtagelsen", som er en bog om voksenmobning. Jeg har lige læst "Glasperlerejsen" og "Nynne 4". Det er helt vildt dejligt at have tid til læsning igen!

I går var bare en super sjov dag. Der skete gode ting :) Og efter skole nørdede mig og A "Lulu og Leon" i 9 stive timer. Så nu har vi også fået set det ;)

Kan I have en go' dag! :) MUT

lørdag den 11. september 2010

weekend

I dag har mig og A spillet Zoo Tycoon hele dagen, og nu skal vi ud og spise 3 retters menu! Caaan't wait!

tirsdag den 7. september 2010

Fridag

I dag har jeg fri fra semi. Det lader til, at jeg har rigtig meget fri, så det synes jeg bare er lækkert. Så får man ikke så hurtigt den dér trang til at pjække, fordi man kan se frem til sin berettigede fridag. Indtil videre har jeg 0 % fravær (jeg har så også kun været der i 2 uger og 1 dag, men vær nu bare stolt af mig! ;-) ), og selvom det er hårdt, at stå op kl. 6:30 næsten hver dag, så er det lykkedes for mig so far. Jeg har jo også en bus, jeg skal nå. I dag er der You-day i Haderslev (noget fest halløj m. standup og konkurrencer) fra 14-17. Jeg ved ikke, om jeg gider at tage bussen bare for det.. Jeg er jo ikke så glad for konkurrencer, men stand-up er jo meget nice. Hmmmm.

I går fik jeg bøger ind af døren. En tyk psykologibog, som helt sikkert er spændende, men nok også ret tør. Og så to bøger i dansk, som ser ret hyggelige ud. Jeg har også lånt Nynne 4 af Lene, så den glæder jeg mig bare VILDT til at begynde på, men først er det LEKTIER, Tille! Vi skal i grupperne aflevere en 4-5 siders opgave til på torsdag om børn og skønlitteratur. Det er sgu okay. Én side pr. mand, eller noget. Indtil videre er retorik mit yndlingsfag, men psyk. og dansk er også rigtig godt. Og så har jeg ikke flere fag :-)

Ha, det hele går bare op i skole, hva... Sådan er det jo. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal vælge, om jeg vil undervise de små eller de ældre? Jeg hælder mest til de ældre, men hvordan ved man det? Hmm.. Jeg skal i praktik på Rødekro skole til november. Dog kun i en uge, men jeg tror det bliver ret spændende. Jeg skal heldigvis ikke selv afsted. :-)

lørdag den 4. september 2010

040910

Chill dag. Har haft besøg af Lene hele dagen, og det har været super hyggeligt. Vi har kigget i gamle skoleting, og flashbacket.

I går var der introfest på Semi, og det var sjovt! Jeg var klædt ud i 80'er campingtøj, aldrig har jeg været så grim til en fest, men det var sgu okay. Alle fra min klasse var grimme og glade. Hver dag får man snakket med nye mennesker, og det er super relaxed på skolen. Alle snakker med alle, og det er lige meget om man er 1. eller 4. års studerende. Lærerne synes, de er bedre end grafikkerne og fysioterapeuterne.. Og de har det nok ligeså ;) Men det er altså cool nok. Jeg har en opgave for til på torsdag, og den skal jeg lave i morgen. Det er lækkert ikke at have arbejde ved siden af skolen. Nu kan jeg bare engagere mig 110 %... Altså, indtil jeg bliver træt af det ;) (hvis jeg gør det) Jeg har ikke så meget at sige, i morgen er det søndag, og vi tager til Varnæs og spiser brunch. MUT

tirsdag den 31. august 2010

310810

I dag har jeg været i skole i kun 4 timer, så det var nice. Efter skole shoppede jeg sammen med en fra min nye klasse, og jeg købte 2 bluser. Så nu er det altså SLUT med oversized bluser med brystlommer! Jeg tror også, at jeg vil til at shoppe på Trendsales igen.. og måske og begynde på Ebay-shopping? Det virker bare lidt indviklet..

På fredag er der introfest, hvor at man skal klæde sig ud i temaer. Min klasses tema er: Find Holger i campingland! Så jeg skal have 80'er campingtøj på, yeah yeah. I går var Bjørnen og mig til chokoladekage hos Kresten og Sidsel, og det var rigtig hyggeligt. Det er dejligt med korte skoledage. Så føler man rent faktisk, at man har et liv. :)

Jeg er bestemt ikke afhængig af Sønderjylland endnu...... Kun fordi min familie bor der, og selvfølgelig Asbjørn. Asbjørn er kontantbums, og 'hænger ud' på kontanthjælpskontoret HVER DAG fra 8:30 - 14:30. Men det virker faktisk til, at det er ret godt betalt. Fra d. 14 aug. - 31. aug. har han fået 4300 ! Er det ikke forholdsvis meget? Han fik også tilbagebetalt en måned, hvor han ikke engang har været der.. Altså fra midten af juli - midten af august...? Der fik han 5.000-noget. Burde kontanthjælp ikke være mindre end SU, eller i det mindste det samme? HMM!

søndag den 29. august 2010

Busy thing

Hej Helene :)
Undskyld, at jeg ikke fik svaret på din sms.... igen! Gah, jeg føler jeg har så travlt, så travlt. Og det har jeg nok også haft den sidste uges tid. Jeg besøgte jer desværre ikke her i weekenden. Dels pga. at jeg ingen penge har (og mit Wildcard er sørme også udløbet!) og dels fordi jeg havde sagt ja til at bartende til Asbjørns lillebrors 18 års. Hvilket var vildt sjovt! :) Jeg synes det lyder rigtig fedt, det du går og laver.. Har du ikke et nummer, som man kan ringe til? Jeg vil også gerne sige 'tak for hjælpen' til dig.. ;) Det lyder super nice! 
Men jeg vil gerne besøge København en anden gang... snart! MUT fra Aabenraa.


Min nye klasse virker rigtig go', og jeg har bestemt mig for at være optimistisk omkring det hele. (Det er heller ikke så svært endnu, så det er jo godt!) Lektierne har ikke givet mig kvaler endnu, det er faktisk okay sjovt. Og seminariet er super nice og socialt. Der var fest i torsdags, hvor jeg gav den max gas! Og så er der introfest d. 3 september, U-day d. 7. sep. og "dåb" d. 10. sep. :) Så det er rigtig mange fester på kort tid. Udover det har min far fødselsdag d. 1. sep. og der er familietamtam med Asbjørns familie d. 11. sep! Det er lidt overvældende for mig.

Nu vil jeg i seng, klokken er 23, og jeg står op kl. 6:30 hver dag, for at tage med bussen kl. 7:30.. Fee'. Og nu råber Bjørnen at alt det tøj vi har vasket er blevet blåt! Og det er det sgu også! OMG!

mandag den 23. august 2010

1. skoledag

Så er jeg sørme putte igen. Men en bedre putte, helt sikkert. Jeg tør snakke med folk (altså, nogen i hvert fald!) og jeg har allerede fundet en at følges med i bussen :) Så det er ret fedt. I dag har vi bare snakket løs i flere timer faktisk. Til frokost, til (fredags)café og på vej hjem i bussen. Så det er jo godt. Jeg har også snakket med andre folk selvfølgelig. Vi lavede gruppearbejde i psykologi, og psyk er jo et rigtig godt fag (siger jeg i hvert fald nu..) .. Vi har leget navneleg, og jeg hed "Kathrine Kylling", så det er bare fedt. Jeg håber på, at Tille ikke forsvinder helt, men jeg tror det desværre :( ØV! Mine lektier til i morgen = Læs: "Engelbert H og den sidste chance". (En ungdomsbog går jeg ud fra.)

God dag til jer! MUT!

søndag den 22. august 2010

Pointshop

Okay, jeg begyndte i slutningen af 3.g at fumle lidt med Pointshop.dk, men indså da, at det ville tage en evighed at optjene point til de fede ting. I går sad jeg så like hele dagen på Pointshop, og alt hvad jeg fik tjent var ca. 8 kr.! Goodbye for now, Pointshop. Men jeg vil ikke sige goodbye for altid, for det er altså en smart hjemmeside til nogen ting. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst til siden allerede i 1.g, for så skulle jeg nok have brugt timerne på noget fornuftigt. HÆ!

HVIS man skal bruge Pointshop, så har jeg her nogle råd:
- Spørgeskemaerne giver gode point, MEN DET ER NEDEREN! Giver ca. 2 kr. pr. skema.
- Konkurrencer giver gode point, men man skal give sit reg. og kontonummer + cpr.nr., så det gad jeg i hvert fald ikke.
- Pointblog giver okay, og er i hvert fald mere spændende end spørgeskemaer! Folk er også søde til at kommentere derinde, fordi det også giver point at kommentere på andre folks blogge. Nice nok. Man kan skrive 10 indlæg om dagen. 1 indlæg = 100-300 points = 0,5 krone. Så efter 10 indlæg har man en femmer??! LOL, det hjælper sgu at skrive det hele ned.
- DET BEDSTE = Hvis man alligevel skal handle på Saxo og CDON (og mange flere sider!) får man procenter på det man køber. Fx får jeg penge for at shoppe linser på Lensway, og det er i forvejen der jeg køber dem :)

Haha, det kan godt være, at det her er et stenet indlæg, men det er også lidt til mig selv, at jeg skriver det... Så jeg husker, at Pointblog er tidsspilde. (Jeg har allerede glemt det lidt igen, jeg vil så gerne shoppe derinde!) Jeg har optjent i alt ca. 22 kr, så jeg kan da købe mig noget slik... YEEES!

Udover slik, kan man virkelig få mange fede ting derinde! På min ønskeseddel ligger Diorshow Mascara, men dreeeam on, Tille. Hvis nogen finder den dybe tallerken inde på Pointshop, så let me know.. :)

onsdag den 18. august 2010

Status

18. august
Nå, det er længe siden jeg har skrevet.. Vel ca. en uge. Jeg synes jeg har så travlt, så travlt, men det har jeg vel egentlig ikke.

Jeg skal begynde på studiet på mandag, så det er SNART. Jeg er ret nervøs for det, bange for at folk ikke kan lide mig, og bange for, at jeg kommer til at føle mig dum. En dansklærer, der ikke kan sætte komma? Aarr, det kan jeg ikke lige overskue. Mange af dem jeg skal gå med har kone og børn and it's true! Men der er heldigvis også mange på min alder, så det er godt. Jeg er i gang med et IT-kursus, og det er meget mere indviklet end det lyder. Eller.. indviklet og indviklet, det er bare lidt åndssvagt. Vi skal skrive om oplevelser i skolen og kommentere på avisartikler og sådan noget. Tja, lidt mærkeligt. Keder mig forresten også VOLDmeget i Aabenraa, og det bliver bare ikke bedre af, at alle skal flytte væk. Jeg kommer sikkert også til at føle mig udenfor alt det sjove i Haderslev, når jeg bor i Aabenraa! Lige nu er jeg alene hjemme, og det er ikke sjovt. Jeg hader det faktisk lidt lige nu.

 19. August
Jeg glemte at skrive mit indlæg færdigt og poste det i går, men jeg blev heller ikke færdig. Asbjørn har meldt sig til kontanthjælp og er væk hver dag fra 8:30 til 14:40. Og så vidt jeg har forstået, så skal han bare kigge på nettet efter jobs?? I går fandt jeg ud af, at en pige jeg gik på 10. med og som gik i b-klassen på gymnasiet også skal starte på seminariet, så det synes jeg egentlig er dejligt nok. Så kender jeg i det mindste én! :) I går var jeg ude og spise med nogle piger fra gym-klassen, og det var egentlig vildt hyggeligt + at jeg fik en mega lækker pizza. Mig og Asbjørn var også i genbrug i går, og vi fandt en masse møbler, så vi skal have lavet om i lejligheden. Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet det før, men vi flytter soveværelset ned i det lille rum, og så skal der være kontor til MIG ovenpå, fordi jeg skal være så uuh så seriøs med mit studie... Jeg glæder mig bare til, at jeg kan gå ovenpå, så jeg slipper for Asbjørns Ramasjang-tortur! Min computer er åbenbart også kommet tilbage, og jeg skal hente den i Føtex i dag. Jeg håber stadig, at det er en ny computer, men det er det sikkert ikke så. bah. Jeg skal også have købt skoleting t. første skoledag.

Mht. kuren, så går det knap så godt, for fredag var vi til fødselsdag ved Asbjørns morbror, og lørdag var vi til min mormors 84 års fødselsdag. Og det var jo lækkert! Mandag skulle vi til U2, og spiste pizza i Fredericia og tirsdag pizza med piger fra klassen = dårlig kur. Men jeg starter igen i dag, og jeg tror ikke, at alt mit arbejde har været helt forgæves.

U2 var forresten FANTASTISK og Bono er sindssygt lækker og tight i læderbukser! Numminum.

onsdag den 11. august 2010

Krea

Vi er kreative heroppe i Aalborg.. Eller.. Skal til at være det. I går tegnede jeg et billede af en kat, som jeg så vil prøve at male i dag. Jeg har ingen idé om, hvordan jeg skal komme hjem med al den bagage jeg har anskaffet mig. Flot. Men jeg elsker virkelig at være kreativ igen; det er bare ikke så nemt at få mine idéer i hovedet ud gennem blyanten.. :) Pæn måde at sige det på. Jeg håber virkelig, at min computer er kommet tilbage fra Føtex, når jeg kommer hjem. Den har været indsendt i 5 uger!! -.-

Kuren går fint; har fået smoothie til morgenmad og til aften skal vi have rissotto. Go' dag til jer! MUTZ!

tirsdag den 10. august 2010

Mon jeg taber mig?

Ja, jeg har jo selvfølgelig ikke fået mig vejet, inden jeg gik i gang med det her helvede! Nå! Men status er, at i dag er den 10. dag på kuren, og vi har haft 1 dag, hvor vi måtte få 'lidt godt'. Det er vel OK? I hvert fald havde min mor Kitkat, og det kan jeg jo ikke stå for, altså.... Smagte fandme også godt. Men udover det har jeg været crazy sund; altså uden at dyrke motion, ad bad. Jeg har gået lange ture hver dag, men det tæller ikke rigtig. Ingen sved på Tilles pande so far.

Jeg er i Aalborg hos min kusine, og det er vildt hyggeligt. Vi har spist salat m. couscous, og i dag skal vi have ratatouille. Ja, undskyld, at det hele handler om mad, men det er altså det jeg tænker på! Like all the time. Nonstop.
Men jeg har købt en masse billig pynt til lejligheden i dag. Der var tilbud, og jeg tænkte: "hvis jeg skal bo i Aabenraa et år endnu, så skal der altså være fint!" Så har brugt 325,- på det. Det er vel også OK? Jaajaa.. Spændende.

lørdag den 7. august 2010

7 dage

uden søde sager... og mine tænder løber i vand. Jeg vil have Dumle, Riesen, Toffifee, chokoladekage, brownie, for helvede. Hvorfor er søde sager ikke sundt? Det er uretfærdigt! 7 dage er for mig en kamp uden lige, og jeg er rigtig stolt af mig selv. Jeg plejer at få lidt sødt hver dag; en cola, en vaffelis, lidt chips, nogle småkager.. og sådan. Men nu æder jeg løs i gulerødder, kirsebær og vindruer. Heldigvis er jeg lykkelig bare jeg får lov til at proppe munden. Hvilket jeg så også gør konstant næsten, da jeg skal spise 6 gange om dagen, og når man så først står op ved 12-tiden, tja, så er man allerede bagud. Virkelig spændende det her!

Jeg har både i går og i onsdags været ude og gå ture med Rikke. Det har været rigtig hyggeligt, og så fik  jeg mig da også bevæget. Ellers har jeg...... Fået styr på mit tøj, altså nogenlunde. Og.. Jeg har glemt, hvad jeg har lavet, flot. Nå ja, Asbjørn og jeg har spist på Viva en dag og så har jeg læst 2 Q magasin og 1 Fit Living magasin. Og 110 sider i "Blå bror". Jeg er en smule irriteret over, at han skal være så liderlig, ham hovedpersonen. ;) I dag skal jeg hjem til min mor og far, og det glæder jeg mig til. Det er længe siden, at jeg har set dem, synes jeg. På mandag tager jeg op til min søde kusine i Aalborg, og bliver der til torsdag. Jeg holder sommerferie!

Og nååe ja, så har vi jo malet dette billede til Asbjørns mor. Det er ikke fantastisk, men hun blev MEGA glad for det, så det var dejligt. Hun har det endda som Facebook-profilbillede nu. Fjollet ;) Vi kalder billedet "Owl City" ;)


mandag den 2. august 2010

Sundhed

Asbjørn siger, at han har taget på. Omkring ca. 5 kg, tror jeg, men det er altså ikke noget jeg kan se. MEN, nu er vi så på kur, og den lyder på: Ingen søde sager de næste 14 dage!
Jeg ved godt, at det for mange nok bare ville være piece of cake, men det er det altså ikke for os. Vi er vant til at få lidt godt hver dag; såsom sodavand, kage, slik, chips m. dip, kiks, kakao, osv.! Så det er helt underligt ikke at må, og man bliver nødt til at tænke i helt andre baner... I går som hyggesnack fik vi gulerødder, rød peber og vindruer, hvilket også var rigtig lækkert. Og til aftensmad fik vi hjemmebagt groft brød m. tunsalat og alm. salat til. Og lækkert var det.. :)


Jeg har også lyst til at begynde i fitness igen (.. også selvom erfaringen siger, at det er en dårlig idé... men ikke denne gang, vel?!), men jeg har ingen fitnessbuddy, så det bliver nok ikke til noget...

Jeg har læst 90 sider i "Blå Bror", og den er okay.. Jeg bryder mig ikke rigtig om hovedpersonen, så det ødelægger det lidt for mig. Men jeg håber den bliver bedre! I
I dag skal jeg ned i Føtex og rykke for min computer. Den har været indsendt i 3 uger og 3 dage nu, og jeg skal altså bruge den, når jeg begynder på mit studie. JEG HÅBER VIRKELIG, AT JEG FÅR EN NY!!

søndag den 1. august 2010

KANOTUR



Ja, jeg kunne så ikke lave mellemrum mellem mine billeder, what! Men så må I selv tælle jer til det ;)
  1. Vi står på broen, første dag. Jeg er lidt bange for kanoen, tænk hvis jeg falder i! Billedet er taget af Asbjørns mor.
  2. Os i kano
  3. Der var guldsmede... flotte, ja.
  4. Jeg løfter op i en åkande.. Der var snegle under. Mhm.
  5. En fin åkande.
  6. Vi holder pause på en fin ø. Mine arme er meget ømme efter allerede 2 timers padlen. Godt, at jeg ikke ved, at vi skal ro 5 timer endnu! 
  7. Vi overnattede første nat på Alling Teltplads, og der var rigtig fint. Intet luksus, men der var både toilet og vandpumpe. Kl. 8 blev vi vækket af opsynsmanden og skulle betale ham 35 kr. pr. næse. Lidt dyrt for en primitiv overnatning, syntes jeg. Plus, at han løj, og sagde, at klokken var 11, så vi stod op, og fandt først senere ud af hvad klokken var..... nar. 
  8. Asbjørn bagte brød hver morgen! SÅ lækkert at vågne til nybagt brød... Uuhm.
  9. Asbjørn faldt i vandet!!! HAHAHA, tænk engang, at det var ham, der faldt i vandet og ikke mig. Det elsker jeg lidt.. Han blev HELT våd, og der var en familie, der fik sig et godt grin. Og mig :D
  10. Igen ;)
  11. Det, som jeg tror er Himmelbjerget.
  12. 3. dag måtte vi gøre sådan! Lidt gaffa og noget snor, og så var den hjemme ;) Så sad jeg ellers foran med godt humør, med benene i vandet og guidede os den rigtige vej.
  13. Trust Camping. I morgen skal vi hjem, juhuu.
  14. Pølsemix ala Asbjørn Lyck. 

lørdag den 31. juli 2010

Smile

Tidligere i dag skrev jeg et føleføle indlæg, men jeg valgte at slette det, da jeg syntes det blev for corny på skrift. Essensen af det var bare, at jeg er rigtig glad for alting lige nu.

I går hyggesnakkede jeg med Asbjørns familie til kl. 3 om natten, og så blev vi kørt hjem. Jeg synes familien er super sød, og jeg føler mig meget velkommen. Det kunne ikke være bedre, altså. :) I dag har jeg været i Sønderborg hos min morbror, spist lækker fiskebuffet, gammeldags is og hygget. Jeg er begyndt på bogen "Blå bror" af seje Ib Michael, som er den første bog mig og Lene læser. Den står også på mig og Helenes læseliste. So far er den awesome. I næste weekend tager jeg til Aalborg for at besøge min kusine, inden hun flytter fra Aalborg. Jeg glæder mig til at slappe af sammen med hende og være kreative :)

.. og af en eller anden grund har jeg elsket vejret i dag? Trist, ensomt sjaskvejr, men jeg fik det godt indeni.

fredag den 30. juli 2010

I dag har 15.000 fået afslag....

men jeg er IKKE en af dem :D Juhuuu... Jeg er kommet ind som lærer, og jeg græd inden jeg åbnede brevet og efter. Jeg er glad. Jo mere jeg har gået og tænkt over det, jo mere har jeg haft lyst til at begynde. Så det er jo bare rigtig godt. Jeg skal begynde d. 23 august, og de første 4 dage er introduktion. Jeg håber jeg kommer i en god klasse.

Så nu er jeg klar til at holde fødselsdag for Asbjørns mor i Varnæs. Vi har malet et billede til hende af to ugler, måske kommer der et billede ind, når det er helt færdigt. :)

Go' weekend! Min kan kun blive god! Aloha..

torsdag den 29. juli 2010

14 måneders dag

i dag, og vi fejrer den ved at tage til Haderslev.. Jeg tror det bliver rigtig hyggeligt at gå rundt i en 'fremmed' by, og så skal vi finde en lækker restaurant deroppe :) Det er selvfølgelig min idé, ikke særlig genialt, men noget andet end vi plejer at lave. Så kan jeg jo også lige tjekke byen ud, det kan jo være, at jeg skal til Haderslev like everyday fremover. Men nu må vi se, tomorrow!!!

I morgen skal vi også til Asbjørns mors fødselsdag, og lørdag skal jeg til Sønderborg og spise fiskebuffet med min morbror. Det glæder jeg mig til, selvom jeg ikke førhen har været den store fiskespiser, men nu synes jeg alligevel, at der er meget fisk, som smager godt. Så det er min weekend. Ha' en go' torsdag + weekend :) MUT

CupcakeMANIA!

Jeg kan umuligt være den eneste, der bliver sindssygt cupcake-trængende efter at have set disse billeder! Jeg opfordrer alle (med et lidt større køkken end jeg selv) til at forsøge på disse cupcakes, og så aflevere et par stykker her på Klinkbjerg 4. Monsteret skal fodres. På forhånd tak.









Source: wedding cupcakes from Pretty Sweet 



Jeg synes disse cupcakes er intet mindre end FANTASTISKE! Gid jeg kunne være lige så dygtig. Billederne er fundet på bloggen Cupcakes Take the Cake

onsdag den 28. juli 2010

280710

I dag er jeg lidt trist. Jeg har set Sex and the City hele dagen i går og i dag. Jeg har spist chips, stjernemix, kopi-bounty og chocolate chip... og er ved at kaste op! Bvadr. Har behårede tænder. Jeg orker ingenting, og selvom Asbjørn prøver at lokke mig med ud, så er min eneste tanke: "what's the point?" Jeg ligger bare som en zombie i sofaen, småsover, smasker og stener. Vi er i Varnæs, og jeg vil egentlig bare gerne hjem i lejligheden. I morgen har vi 14 mdrs. dag og vi skal sikkert ikke lave noget. Eller jo, vi ender nok med at tage i biffen og ud og spise, jeg ville ønske, at der skete lidt nyt. Hvad kan man lave af spændende ting med kæresten? Nå, jeg smutter igen. Asbjørns mor kalder: "Der er mad!" Jeg var ellers ikke færdig med at beklage mig, men nu slipper I ;) Jer få der følger med... Go' aften til jer!!!

mandag den 26. juli 2010

260710

I dag har jeg haft endnu en social dag. Startede dagen med at have besøg af Asbjørns mor og lillebror, og de havde lækker mad med til os (jordbærgrød og to forskellige marmelader). Kl. 14 fik jeg besøg af Lene, og vi har hygget på Kridt til kl. 19. Det var godt at se hende igen, hun bliver heldigvis i Aabenraa. Vi har aftalt at starte en bogklub, så det er nice. 1 bog i måneden eller noget, så det er til at overskue. Det ser jeg frem til.

Jeg er begyndt at drikke light - man tager et standpunkt til man tager et nyt ;) Jeg har ikke brug for kalorier, men jeg HAR brug for rød sodavand. Det er noget jeg craver for tiden, hvis man kan sige det. :P I går lavede jeg lasagne, og den blev perfekt! Vi får rester i dag. På fredag ved jeg, om jeg er kommet ind på uddannelserne, exiting! Men også lidt.... jeg er bange for, at jeg ikke er. HVIS jeg er kommet ind, så skal jeg ud og bruge penge på lækre blyanter, kuglepenne, hæfter, osv. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker virkelig sådan noget grej.

søndag den 25. juli 2010

soo tired

Kanoturen var sindssygt hård, god dammit! Men det var hyggeligt, og der var ingen sure miner. Hvilket jo egentlig er et mirakel - tænk, at jeg kunne overleve 3 dages kanotur uden at blive sur? Unbelievable. Men jeg klarede det altså. De første 2 dage var meget slemme for musklerne. Mine arme, min nakke og ryg er stadig meget ømme. Tredje dag gaffatapede vi de to padler sammen til én pagaj, og så kunne Asbjørn ellers få lov til at sidde bagved og padle for os begge to.. Nice! Så sidste dag sad jeg bare foran og nød min sight-seeing. Awesome!

I går var jeg sammen med Annika, og det var rigtig hyggeligt. Læænge siden. Måske er jeg ved at være lidt social igen? Vi spiste kebab og drak rød sodavand i solskin; jeg nød det. Ellers er jeg mest familieminded for tiden. Hygger mig med Asbjørns familie og savner min kusine en smule, vil gerne besøge hende i Aalborg snart.

mandag den 19. juli 2010

Sweet home Klinkbjerg 4

Så er vi endelig hjemme... Sweeet. Turen derop var SÅ lang og turen hjem var, sjovt nok, lige så lang. Jeg rejser aldrig sådan igen. Vores færge, som vi skulle rejse 12 timer med, blev aflyst begge gange, og vi skulle altså køre i bil i stedet, og kun sejle i 2 timer = jeg fik ingen søvn og jeg var sur. Næste gang tager jeg kun med, hvis vi skal rejse med fly!!

Nå, men udover det, så var det faktisk en rigtig god tur. Jeg kunne sagtens have klaret en uge mere. Dagene er gået med shopping, film, læsning, gåture, Bezzerwizzer og lækker mad. Jeg klager ikke. Mig og Asbjørn har sovet på en båd, og det var vildt hyggeligt. Hver nat blev vi vugget i søvn af bølgernes brusen og det var også hygs at høre regnen på taget af båden. Asbjørns faster Lone er rigtig sød (det var hende vi boede hos) og resten af familien er jo også ;) Jeg brugte megen tid på at shoppe med Asbjørns søster i de 2 store shoppingcentre, der var i Haugesund. Og jeg fik købt en masse! UDSALG! Yes! God ferie, super.

På onsdag skal vi på kanotur, og jeg håber det bliver en succes, men jeg kan ikke love noget ;) Jeg har lidt svært ved at se, hvordan vi skal få tiden til at gå. Vi skal sejle 3 timer hver dag ca., og hvad så? Sætte telt op og spise mad? Og så? Der bliver vist rigeligt med kærestekvalitetstid. Jeg har bestemt, at vi kun skal sejle 3 timer om dagen. Jeg tror ikke, at jeg kan klare mere, hverken psykisk eller fysisk ;)

fredag den 9. juli 2010

VACATION!

Skal afsted til Norge nu nu NU! Vores færge er åbenbart gået i stykker, så vi skal med en tidligere én.. Og skal altså køre fra Aabenraa kl. 22 i stedet for kl. 04.. Såå.. Jeg glæder mig! Har kufferten fyldt med bøger og eksternen er fyldt med nice film! :D

Ha' en rigtig go' uge - og håber vi ses, Sara ;) Kunne i teorien jo godt ske, da ingen af os ved, hvor vi skal hen ;)

Mut

onsdag den 7. juli 2010

Rydde-op-dag

Hvad skal gemmes? Hvad skal smides ud? Jeg er ikke god til at smide ud, så det meste kommer i gemmeren. ;) Det gode ved oprydning er, at man finder ting, som man troede var væk. Jeg har bl.a. fundet den ring, som jeg fik til min dåb (som 13årig) af min onkel :) Det er jeg ret glad for. Det bliver dejligt, når alt er ryddet ud og på plads - så tynger det ikke længere :) Min arbejdsnøgle fik jeg afleveret i dag, så nu skal jeg aldrig ned til Kilen 6 igen, so strange.


3 dage til Norge :) Mut.

lørdag den 3. juli 2010

chill..

I dag er jeg i lækre Varnæs, og jeg har ligget under et træ på en madras og læst :) Mens jeg lå der kom Louise med en lillebitte supersød kattekilling til mig, og den faldt i søvn på min hals. Vildt cute. Jeg er dens nye mor, basta. Jeg håber ikke, at den bliver flyttet af moren pga. menneskeduft. Nu skal jeg se film med Rasmus - The Proposal, Wimbledon og Alice in Wonderland. Og ja, det er mig der har valgt film. Jeg er rigtig glad for, at det ikke er mig, som er på Roskilde. Jeg ville dø af varmen! Og varme, druk, søvnmangel og tømmermænd er virkelig en dåååårlig kombo for mig. Go' aften!

Kysser

fredag den 2. juli 2010

Hedeslag!

Kæft, hvor er det bare varmt i dag. Jeg kan ikke holde det ud, arrgh. Det er gået op for mig, at jeg nok slet ikke er charterferietypen alligevel. Puuuuuha. Hele min krop er fedtet, og jeg har ellers været i bad tidligere i dag. Disgusting. :)

I aften skal vi til Sønderborg og spise på Propperiet. Mig, Asbjørn, mor, far og onkel Johnny. Det bliver godt, jeg glæder mig. Bare ikke til turen i bil derover, fuj! Men jeg går gennem ild (varme) og vand for lækker mad :)

Jeg har søgt ind på to uddannelser i dag: folkeskolelærer og ernæring og sundhed. Jeg ved ikke, om det er noget for mig, men nu kan jeg jo tænke over det indtil 30. juli, og så kan jeg jo se om jeg er kommet ind - og om jeg hellere vil noget andet. Jeg synes bare, at det er meget rart at have som backup. :)

onsdag den 30. juni 2010

Slut prut

Nu skal jeg aldrig mere arbejde ved tandlægen, og det er awesome! :) Så nu har jeg ferie.. Tandlægen sagde til mig, at hvis jeg uddannede mig til tandplejer, så ville jeg kunne arbejde ved ham efter min uddannelse. ;) Ret sejt, men det tror jeg bare ikke lige, at jeg har lyst til. Han sagde ellers, at der ville mangle den slags arbejdskraft i fremtiden. Meeeeen. ;) Vi hyggede med is, og så fik jeg et papir med meget pæne ord og et håndtryk som farvel. That's it. I'm done. Underligt.

Sidste arbejdsdag..

.. ved tandlægen. Det bliver underligt. Jeg har jo arbejdet der i 3 ½ år, det er altså længe. Gad vide, hvad der skal ske? Akavet afslutning? "Nå, ja, men vi ses?" Bah. Det orker jeg ikke lige nu.
Jeg har kigget lidt på uddannelser her til morges, men jeg bliver deprimeret af det kan jeg mærke. Jeg forstår ikke helt, hvad de mener med alle de fancy ord de bruger. Hvorfor kan de ikke bare skrive tingene som de rigtigt er! Skrive, hvad man skal.. Ikke få det til at lyde sejt og indviklet. Jeg ved heller ikke, hvad jeg vil.

I aften skal jeg ud til Kresten. Han holder hyggeligt studentertamtam, og det kan jeg godt lige overskue et par timer af. :) Jeg tror, at jeg kommer til at se meget til Kresten, da han jo er flyttet ned i byen. Det håber jeg i hvert fald. Kunne være hyggeligt. :)

Mut.

tirsdag den 29. juni 2010

Jeg har ondt i røven...

over alt muligt... Hvorfor er det ikke mig med det syge gennemsnit? Hvorfor var det ikke mig, der fik legater til dimission? Hvorfor er det ikke mig med penge og fremtidsdrømme? HVORFOR? Jeg har ondt i røven. Jeg vil ikke høre om folks fucking høje gennemsnit (kun hvis jeg er venner med dem og kan unde dem det), jeg vil ikke læse om deres klamme gennemsnit på facebook, og hvor de ellers kan smøre det af på os andre.. Jeg bliver trist! Hvad har jeg udrettet? 2 lange forhold, hvor det ene er glemt, og det andet er still-going-strong. Naah, det tæller ikke. Jeg ved godt, at karakterer ikke er alt, men det virker sgu sådan nogen gange. Og jeg fik lige ondt i numsen.. igen, igen, igen. Det må være en sygdom.

Jeg er i tyverne!

Ja, så blev jeg 20, og det forstår man bare ikke. Jeg synes noglegange, at det er helt pinligt at sige: "jeg er tyve", for jeg ligner altså ikke dét jeg forbinder med en 20-årig. Nå, men det er altså rigtig nok, at jeg er tyve nu. I 2 hele dage. I dag fejrer Asbjørn min fødselsdag, og jeg har fået gaver af ham - lidt tøj og en fin ring :) Ringen er stadig pakket ind, jeg får den nok senere i aften. Jeg har selv valgt ringen, jeg er meget dårlig til dårlige overraskelser (læs: billig ansigtscreme og gavekort til stofforretning). Jeg bryder mig bare bedst om at få ting, som jeg ønsker mig. Er det ikke også fair nok?! ;) Ej, jeg er vist ret træls på nogle punkter, men jeg tror det er vigtigt at acceptere sig selv som tyveårig, så det er hermed accepteret ;) I aften skal vi spise på Fox, og jeg skal have Nachos. Jeg leger forresten igen med tanken om at blive vegetar. Det blev fremprovokeret på studenterkørselsturen, da vi var ude ved Esben M. og jeg så deres minkfarm. Føj, for helvede! De søde stakkels mink har virkelig ikke meget plads, og det var ret synd. Man burde ikke behandle dyr så dårligt bare for at få deres pels, det er så ondt. ØV! Og de dyr jeg spiser har det vel i grunden ikke meget bedre :( Øv, øv, øv. Kød smager virkelig godt, men det kan vel godt undværes med andre lækre sager. Jeg overvejer det, men det er svært at tænke klart, når jeg bliver hånet af Asbjørn: "Som om du kan holde dig fra lækker flanksteak og bøffer!!! HAHAHA" ............. Tarveligt.


I går var vi i Varnæs, og jeg faldt i søvn i sofaen, mens Asbjørn fugede inde i lejligheden ved siden af. Senere så jeg yndlingsfilm med Rasmus (Asbjørns lillebror) og spiste jordbær. Vi så "It could happen to you" med Nicolas Cage - og SOM OM det kunne ske for mig, hell no. INGEN ville nogensinde give mig 2 millioner dollars uden at kende mig. Ikke engang selv om de kendte mig.... ;) Nå, men ret sød film. Lækker kvindelig skuespiller. Nicolas Cage er bare lidt... kedelig?! Tja.. Ikke noget specielt, men sød nok. Rasmus har forresten fået en kæreste, og det er lidt noget mærkeligt noget, men jeg glæder mig godt nok til at se hende. Hun skal bare ikke være sødere end mig, så forældrene bedre kan lide hende ;) De har 3 dags dag i dag, wauw. Lillesøsteren Louise sagde, at hun ser mærkelig ud i hovedet. Nice one. 


Nå ja, og så orker jeg ikke at feste i aften.. Jeg vil hellere hyggenygge med kæresten, so sad. But true. Jeg har lånt voldsomt mange bøger på biblioteket, så dem vil jeg i gang med. Jeg var i boghandleren for lidt siden, og jeg ved ikke, hvad der sker med mig og bøger, men vi elsker bare hinanden. Vi burde klart ses noget mere.


Hav en god aften! :) MUUT

torsdag den 24. juni 2010

Frihed..

Aahh.. Jeg har det godt. Jeg kan sove så længe jeg vil, dovne så meget jeg vil, gøre hvad jeg vil og ikke bekymre mig om dumme ting. :) Det er sådan jeg kan lide det lige nu. I nat har jeg sovet 10 timer, og det har gjort mig dejligt glad i hovedet. Det hjælper virkelig på humøret at være udhvilet. Jeg tænker, at jeg vil ned og købe gulerødder i Rema, skrælle dem alle sammen og have dem stående i stuen som dagens snacks. Jeg ville have godt af lide sundt, jeg tror jeg mangler forskellige vitaminer, og måske er det derfor, at jeg er så træt hele tiden. Jeg kunne også godt have ristet rugbrød med tomat på. Og, og, og. Okay, jeg er sulten.

I aften (eller det begynder vist kl. 15) skal jeg til studenterfest, og det glæder jeg mig til. Det eneste problem jeg har, er, at jeg har enormt svært ved at komme i det der 'fulde-humør'. Jeg når at blive træt og irriteret inden jeg har drukket nok, og så tænker jeg kun på: mad, søvn, varme, hygge, TV og lignende. Men jeg tror også bare, at jeg skal acceptere, at jeg har det sådan for tiden. Ellers får jeg nok bare en rigtig øv-aften, hvis jeg presser mig selv til at lade-som-om. Jeg føler også, at jeg er ved at blive lidt gammel. Både indeni og udenpå. Tit tænker jeg, at det slet ikke kan betale sig, at jeg drikker mig fuld, for jeg ødelægger bare min dag i morgen (og jeg ved ikke noget værre!). Jeg gad godt være som Master Fatman, som drikker lækre virgindrinks til fester i stedet for. De smager bedre, og man får sig sikkert også et slags frugtboost. Måske. Men det er fandme også lidt kedeligt....... Men sådan er jeg ved at blive, færdig! ;)

Jeg vil også gerne lægge/ligge neglelak i dag, og ja, jeg vil bare lave noget starry-night look-a-like ;) Men jeg synes altså at det er rigtig flot, og desuden var det faktisk mig der opfandt det, ikk.. ;) Ej.. Men jeg har altid været vild med glimmerneglelak, og jeg har en del :) Såå.. Det her blev et langt random indlæg, men man kan jo altid bare skimme teksten ;)

onsdag den 23. juni 2010

STUDENT! :D

Jeg har været student siden i mandags, og det er skønt aldrig at skulle tænke på skole igen. Det har været en lang rejse, og den blev slet ikke som jeg forestillede mig, at den ville. Men det er dejligt at være færdig. Huen sidder pænt på mit hovede, og nu ser jeg frem til en super sjov uge! :) Jeg vil gerne nyde mine sidste dage i selskab med alle de gamle. Det hele bliver så underligt fra nu af...........

Ikke det bedste billede, men det eneste jeg har ved hånden (facebook) lige nu :) Billedet er taget af Maya.
Og jeg ser da glad ud :)


mandag den 21. juni 2010

YES!

Jeg er student om 2,5 time :) Det er surrealistisk! Jeg kan ikke forstå det... Så fuck da old, mand! :P Jeg trække om en time, og det er sgu lidt hips som haps hvad jeg trækker. Jeg prøver at mase nogle knækbrød med ost ned, og så skal jeg også afsted. Skal nemlig ned og printe en masse ud før jeg skal ind. Efter eksamen skal jeg med mor, far og onkel Johnny på Kridt og spise Brunch - og derefter ved jeg ikke helt. Men i hvert fald i byen om aftenen. Jeg glæder mig til den hue!

:D :D :D

søndag den 20. juni 2010

1 dag!! :)

I dag skal jeg læse old! Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, men én ting ved jeg: JEG ER FUCKING STUDENT I MORGEN! (...og har været det i over en halv time :D ) Morgenen har været ganske hyggelig; min far har været her for at hente min hue(!), og så ventede der mig 75 ulæste blogindlæg, fordi jeg ikke har læst blogs i et par dage.. Så det var lækkert. :) Asbjørn er sur på mig, fordi jeg ikke hjælper med at gøre rent, men hallo.. jeg skal da lige vågne? Og desuden, så gider jeg ikke gøre rent  i dag, når jeg skal bruge tiden på old. Så vil jeg hellere bruge min fritid på ting jeg godt gider. I morgen er det jo også slut med skole, så der kan jeg gøre rent UDEN at have dårlig samvittighed. Selvom Asbjørn er sur, så er jeg i godt humør. Tanken om i morgen er bare fantastisk - jeg skal bare bestå old, men mon ikke, at jeg også gør det? (please!)

I går hyggede jeg med VM nede på Storm. Stemningen var rigtig god, men det var godt nok ærgerligt, at det regnede. Nå, men sådan er det. Danmark vandt, og det er vel godt, men det er nok bare et spørgsmål om, hvornår de ryger ud. Jeg går heller ikke så meget op i fodbold, men kan godt mærke, at jeg bliver meget ivrig, når Danmark scorer. Fædrelandskærlighed ;)

Brillerne jeg havde købt er både grimme og forkerte i styrken, så det er træls. De skal sendes tilbage, og det har Asbjørn lovet, at han ville gøre. Hvordan kan billeder snyde så meget? Jeg er også gået i krise over mit dimissionsoutfit, da farven er creme. Og det passer jo ikke med hatten, så jeg skal vel på jagt i næste uge. Æv, bæv.

Jeg har lyst til kakao med skumfiduser, og jeg tror jeg bliver nødt til at have det i dag. :) I må have en rigtig god dag - også selvom der er eksamenslæsning :) KYS!

onsdag den 16. juni 2010

Økonomi

Ja, selvfølgelig trak jeg det.. Oddsene var også imod mig.. Men Kinas økonomi, tak som byder!

tirsdag den 15. juni 2010

P.s.

Jeg har købt briller på nettet. De kostede 666,- kr. stel og glas inklusiv, så det var enormt billigt. Nu håber jeg bare, at de sidder godt på mit hovede. :) Jeg vil dog fortsætte med at bruge kontaktlinser, men jeg har bare savnet at have et par briller til at hygge rundt med herhjemme. Og hvis de er fine nok, så kan det da være, at jeg vil vove mig udenfor iført dem ;) Nu må vi se..... Og billede venter vi med til de kommer, for kan ikke finde dem på google. :P

Men så kommer et billede af Robert Pattingson til at sove på.. Godnat (husk, at jeres drømmefyr måske kigger på jer mens I sover!!)












Oh, he's SO longing for her blood!!! :D

SUK!

... I morgen bliver en virkelig træls dag, da jeg ved, at jeg får sindssygt meget lyst til at læse Twilight, men skal arbejde, arbejde, arbejde med et lorteemne i samf, der ikke interesserer mig spor! Jeg HAAAADER eksamener, jeg er heldigvis snart fri for alt sådan noget. Men øv, altså! Og torsdag, fredag, lørdag og søndag skal vel bruges på at læse pensum op i old - og hvem gider lige det? + at min far kommer i morgen, for at hjælpe mig, men lejligheden ligner seriøst et bombet lokum. Og Asbjørn gider ikke gøre noget ved det!!! ;) SÅ tarveligt!

Nu vil jeg gå op i seng, putte med min bog, falde i søvn, vågne op og så trække yndlingsemnet i samf! (as if jeg har et yndlingsemne) Jeg hader samf A-niveau, fuck u.

Sov godt! :)

Edward.. suk...

Jeg sidder og læser Twilight, er 220 sider inde i bogen, og den er nice! Jeg har sommerfugle i maven nonstop, og det overrasker mig sgu. Jeg må åbenbart tænde ekstremt meget på mystiske, vampyrdrenge. Jeg prøver at overtale Asbjørn til at læse bogen, så han kan se, hvordan man skal treate en lady ;) Men måske han bare hellere vil se filmen. Men bogen er altså meget bedre, no surprise. Edward er bare too awesome og sød. Dog lidt for "jeg er farlig for dig, Bella"-agtig.

Jeg kommer til at stene bogen hele dagen, men det er også okay, for gider ikke forberede mig til samf. Jeg vil kun kigge lidt på eksamensformen, så jeg ikke også skal til det i morgen, hvor jeg skal terpe 24t. :( Jeg håber godt nok ikke, at jeg trækker noget med økonomi, så er jeg da doomed. Gudskelov for Lenes noter!

Jeg tror, at vi skal ud og fejre karakterer i aften. Måske med en burger og nachos på Foxy. :) Det vil jeg i hvert fald gerne, men Asbjørn er sådan lidt "Tille, det har jeg altså ikke råd til"-agtig, men jeg tror sgu, at den lækre aioli trækker i ham også :)

Mutz

mandag den 14. juni 2010

Vampires!

Jeg ved ikke, om det er pga. min træthed eller pga. min lettelse over at have bestået AT, men jeg har vildt meget lyst til noget vampyrlæsning. Jeg ved godt, at det måske ikke er supercool, at læse Twilight som almost 20årig, men den er altså ret sød. Altså filmen. Jeg bladrede i bogen i Føtex, og den så bare så dejlig nem ud. Der stod ikke meget på siderne, og Edward Cullen bliver jeg altså ikke træt af. Så nu har jeg lånt den på biblioteket! Jeg har den egentlig stående på bogreolen, men den er på engelsk, og det orker jeg ikke lige. Lige nu har jeg lyst til at læse alle Twilight-bøgerne, alle True Blood-bøgerne og alle Vampire Diaries-bøgerne ;) OG har egentlig også lyst til at læse alle Harry Potter-bøgerne igen... Jeg ønsker, at kunne forsvinde ind i et andet univers her omkring eksamenerne, og det må Twilight gøre for mig!

P.s. Om 1 UGE er jeg student! :D

No more AT! :)

Det er en fantastisk følelse, at være færdig med AT. Og 7 er da også et dejligt resultat :) Jeg er dødtræt, men kan nok ikke sove. Min døgnrytme er gået i kaos, og når jeg bliver overtræt, så kan jeg ikke sove. Flot.

I dag skal jeg arbejde, og ellers så bare slappe af. :) Måske på biblioteket og låne en letlæselig bog. Jeg orker ikke, at tænke på noget skolerelateret! Bah.

Ha' en rigtig god dag! :)

lørdag den 12. juni 2010

9 dage...

... til jeg bliver student! :) Det lyder super skønt i mine ører, jeg håber de går hurtigt! Jeg er gået i stå med AT, og jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg skal. Jeg har fundet en masse artikler om kønskvoter, men er det det jeg skal ? arrgh. Træls. Jeg mangler struktur!

Og hvad skal jeg være, når jeg bliver stor? Jeg er snart stor, og jeg vil gerne være noget sejt, men hvad? Jeg vil gerne tjene mange penge, men... det vigtigste er, at det er noget, som jeg gider at lave hver dag. Jeg bliver nogen gange lidt deprimeret, når jeg læser andres blogs, for det virker bare til, at de har den perfekte tilværelse. Jeg vil osse!  Tille vil osse!

Work it!

Okay, i dag er så dagen jeg skal i gang med AT, så jeg ikke står med det HELE i morgen. Nej tak, jeg vil gerne nå halvvejs i dag.

Planen for i dag mht. AT:
- finde ud af, hvad AT er, og hvordan eksamen foregår!
- finde ud af, hvordan metode er i både dansk og samf (især samf, jeg er på bar bund her)
- læse min synopsis og finde huller
- finde samfundsfagligt stof ... på nettet vel.
- og.. øh.. begynde på talepapir?

Øv, jeg gider virkelig ikke! Jeg glæder mig til at jeg har fri, fri, fri! Jeg har besluttet mig for, at jeg først vil søge job i August. Jeg har altså brug for noget fritid, uden at skulle have nogen forpligtelser! Og når jeg nu alligevel bare skal blive i Aabenraa, så har jeg lidt svært ved at få fingeren ud. Men jeg glæder mig røvmeget til at bruge min tid på hobbyer (vi aftalte i går, at vi begge to skulle finde nogle nye hobbyer - vi har sgu ikke rigtig nogen...So sad.) Mine hobbys er: se TV, film, serier, høre musik, sove, slappe af, spise kage, slik, chips, alt mad, shoppe, stene, marsvin, kæreste, veninder, læse lidt.. og blabla.. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at jeg var herre sporty, kreativ og, at jeg udfordrer mig selv nonstop, men nææææææh.

Nå, AT. zez.

fredag den 11. juni 2010

Bla, blah..

Jeg føler mig smadret. Og jeg har ikke lavet noget! Jeg er bare så træt, ugidelig og omtåget. Jeg ved ikke om det skyldes eksamen, men jeg læser nu altså ikke særlig meget, så det kan næsten ikke være derfor. Lejligheden roder, jeg ville ønske, at den ikke gjorde, det ville måske gøre mig mere glad. Regnen udenfor buldrer på vores skrå vinduer, det er hyggeligt. Af en eller anden underlig grund, har jeg lyst til at hoppe i vandpytter og blive gennemblødt. Det gjorde mig og Asbjørn sidst det regnede, altså hoppede i vandpytter, det var sjovt. Vi ser åbningsceremonien for VM i Sydafrika i stedet, og det er også okay. Flot show i hvert fald. Jeg burde lave AT i dag, men .... jeg har lyst til at lave noget andet.. Men hvad? Jeg er dizzy. Jeg har lyst til danskvand. I nat drømte jeg, at jeg havde verdens bedste kæreste, men så vågnede jeg, og havde stadig verdens dovneste kæreste, men det var nu også helt okay. Han sidder og tager billeder af mig, og det er lidt belastende. Jeg har sagt nej. ;)

torsdag den 10. juni 2010

Jeg er glad!

Nå, det er længe siden jeg har skrevet..
Jeg trak USA's nye verdensorden i historie, og fik fucking 7 ! :D Jeg er vildt glad, især når jeg hører, at nogle af de gode (læs= engagerede) får det samme eller under! Jeg er sikker på, at der er nogen, der undrer sig over mit 7-tal, og det nyder jeg sgu lidt :) Asbjørn trak noget værre bæ, men fik heldigvis 4, så jeg er stolt af ham. Min far hjalp os begge to, og uden ham var det nok ikke gået så godt. Er meget taknemmelig. :)
Jeg har lige været i tandlægen og havde 0 HULLER, så det var jo awesome. Skal hjem og have bøf med pommesfrites i aften - måske også dessert for at fejre at historie er slut for fucking ever!

Tøjet fra Boohoo er kommet, og jeg kan passe det hele... altså sådan næsten ;) Kjolen sidder lidt stramt ved overarmene, men jeg SKAL altså have den på d. 25. til dimission. Min klasse blev sur på mig, da jeg sagde, at jeg ville komme i en anden farve, så nu indordner jeg mig lidt.. Det er jo også et billede, som skal kigges meget på for eftertiden.. Af nogle, nok ikke mig :)

Nu nyder jeg den nye sang fra Alien Beat Club, jeg synes det er et rigtig godt hit. Jeg vidste ikke, at det var dem før for lidt siden. De er seje.

mandag den 7. juni 2010

Brokkibrok

Øv, jeg har været syg. Sådan rigtig klam-syg. I dag har jeg det heldigvis bedre, men har bare været uendeligt træt det meste af dagen. Min 3. sidste arbejdsdag har været god, tandlægen sagde, at han ville skrive godt om mig i den der anbefaling-dims (hvad hedder det?), og det har han da også bare at gøre ! I morgen skal jeg trække i historie, og jeg er ikke så nervøs, faktisk. Det ene er ikke meget værre end det andet - eller jeg har faktisk ikke kigget så meget på emnerne, men det går som det nu går. I morgen bliver sgu lidt en røvdag, egentlig.. :(

Jeg har bestilt tøj på boohoo: en hvid kjole, 4 t-shirt og lidt nips. ;) Jeg håber det kommer med posten i morgen, men så heldig er jeg nok ikke. Nå, men jeg er enormt træt, og også viiiildt træt af, at jeg har haft Sys Bjerres sang i hovedet de sidste 3 dage. "Alle mine veninder, alle mine venner, alle mine veninder..." Nitten.

søndag den 6. juni 2010

Jeg kan OVERHOVEDET ikke overskue at begynde at læse til historie!! Hvor skal jeg starte, hvor skal jeg slutte og hvad skal det nytte? Okay, jeg kan selvfølgelig ikke blive dummere, men det virker nu alligevel som spild af tid, at læse om Inkariget, hvis jeg så kommer op i Kinas historie... Og de 24 timer MÅ da være nok! Jeg kommer til at stresse enormt meget, men sådan må det altså være. Færdig.

I dag skal jeg shoppe tøj med min mor, yes! Det bliver sgu hyggeligt. Helene og mig har lavet en liste over bøger, som vi skal have læst. Den er sindssygt lang, jeg kommer aldrig igennem. Halvdelen af bøgerne lyder også sjæledræbende, men hey, det er jo pinligt, hvis man ikke har læst dem ;) Forresten, så har Helene læst 80 % af alle chick-lit bøger, no shit. :D (De er sikkert også bedre...) Men listen får I at se, når den er færdig. :) Kysserkysser

fredag den 4. juni 2010

Sex and the City 2

Ja, læs ikke dette, hvis du ikke har set den endnu! (;

Nå, men vi var inde og se filmen, og det havde jeg jo glædet mig ret meget til. Jeg kunne rigtig godt lide 1'eren, så jeg havde nok ret høje forventninger. Tja, den levede sgu ikke helt op til dem, desværre. Det var en god film med de helt rigtige Sex and the City-elementer, og jeg ville nok have elsket den, hvis det bare havde været et afsnit i serien. Location var vildt awesome - Abu Dhabi - og ja, det var sgu kræs for mine øjne. Smith Jarod var satme også blevet lækker, han måtte godt have været mere med! Og også thumbs up for gensyn med Aidan og 'gay wedding' :) Men, men, men, men, men.... Det handlede jo ikke rigtig om noget?? Hvor var konflikterne, de store, mener jeg? Altså, ja, lidt bla-bla med Charlottes barnepige, og Miranda dropper sit arbejde.. Men det var da ikke noget særligt? Og Steve - hvor blev han af? Han var der i like 2 seconds! Det samme med Smith! Den 'store' konflikt var egentlig bare, at Carrie kom til at kysse med Aidan, men fortrød det med det samme bagefter. Når man så sammenligner med konflikterne i 1'eren: Steve er utro, Big møder ikke op til brylluppet, Samantha går fra Smith og Charlotte er gravid, så synes jeg altså, at den halter ret meget bagud! Som sagt, mine forventninger var ret høje.

Men jeg var da godt underholdt, og jeg får aldrig nok af dem! Der er nok bare noget i mig, der skriger for mere. Meget mere. Jeg regner med en 3'er nu :)  

Hov..

... Vi skal i biografen nu og se Sex and the City 2 :D Woop, woop.

Dagene flyver afsted..

.. og jeg kan slet ikke følge med. Jeg elsker at have fri, jeg føler, at jeg får brugt tiden på fornuftige ting (dvs. ikke skole). I dag har jeg tænkt mig at tjekke den "nye" genbrug ud. Ja, okay, den er måske ikke helt ny længere, men jeg har ikke været der endnu. Ellers vil jeg bare hygge mig med bøger og mad, se Donnie Darko (min mor og far er uenige om plottet, så nu vil jeg se, hvad jeg synes.. Jeg har set den før, men jeg kan ikke huske den så godt) Asbjørn har tegnet en lampe, som han vil bygge i træ. Ret sejt projekt, synes jeg. Jeg håber, at han får gjort mere ved det. På søndag skal jeg hjælpe min mor med at shoppe tøj på nettet, det kan være der falder lidt af til mig også :) Hun var enormt fascineret af de billige priser på Boohoo.com, og det er jeg egentlig også :) Jeg kunne godt tænke mig Mumi kopper, men de koster 150,- pr. kop, og det er sgu lidt for dyrt til mig. Men her kommer da lige et billede. Jeg synes virkelig, at de er enormt søde!!

torsdag den 3. juni 2010

I dag har Asbjørn og jeg været nede på lystbådehavnen og spise is og hvidløgsbrød. Vejret var fantastisk, så jeg valgte at flashe mine blege ben. De skal vel blive brune på en eller anden måde. Jeg savner virkelig en altan! Nu skal jeg hjem til mor og far og spise, jeg savner dem. Jeg ville ønske, at de aldrig blev gamle. Jeg vil have dem sådan her for altid. Don't grow old. Jeg bliver snart 20. Hvad skal jeg så? Jeg nyder dagene for tiden, men kan ikke helt give mig hen pga. de ikke-overståede eksamener. De ligger og rumler i maven og i baghovedet. Jeg prøver at skubbe dem væk, og det går da også nogenlunde. "Ned til hundene" er hørt færdig, og jeg kan kun anbefale den. Jeg holder mig væk fra Facebook for tiden, for der står kun ting om eksamen derinde, og det stresser mig. Har folk ikke bedre ting de kan skrive? (okay, jeg har også lige skrevet om det (; ) Mine grise gnasker salat, og er sommerglade. Asbjørn har ryddet op i lejlighed, skønt. Nu mangler opvasken bare, det udskyder vi til i morgen. Vi skal have chili con carne :) Muts

onsdag den 2. juni 2010

Lyt en bog

Jeg startede min morgen med 4 kopper kaffe, jordbær, Rittersport og "Ned til hundene" af Helle Helle. Det var dejligt. Asbjørn sov, så han forstyrrede ikke, og mutterne løb sammen på gulvet for første gang, siden vi opdagede, at Lillen faktisk havde en tissemand. :) Jeg er kommet i tanke om lydbøger. Jeg har før downlånt lydbøger fra biblioteket (Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster? af Maise Njor), men jeg havde lidt glemt det igen, selvom det er enormt hyggeligt at få læst højt. Det eneste problem er, at en bog sagtens kan tage op til 10 timer at få læst højt, men jeg synes det er det værd :) Det er heller ikke tit, at jeg får læst en hel bog på én dag. I hvert fald har jeg, både i går aftes og i morges, ligget i sofaen med Helle Helles stemme i ørerne. Det er nemlig hende selv, som oplæser. Hun er sød, jeg har altid godt kunnet lide hende, lige siden jeg læste novellen "Mere kaffe?" i 1.g. (dengang jeg læste lektier). "Ned til hundene" er også en hyggelig bog, der sker ikke det store, men hun beskriver alting så godt. Jeg får lyst til selv at være der. Jeg har også engang læst hendes "Rødby-Puttgarden", som jeg også godt kunne lide :)

Jeg var på biblioteket i går, og jeg fandt "Den der lyver", så den vil jeg starte på efter min lydbog. Jeg fandt også en masse gratis-magasiner, og så sad jeg nede i læsehjørnet i stilhed og læste. Det er dejligt med ro nogen gange. Herhjemme er der sjældent ro, Asbjørn kan ikke så godt klare stilhed. Radioen eller TV'et skal helst altid være tændt, og det er jeg egentlig ikke altid så glad for. Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er enebarn. Jeg er måske mere vant til ro end han er? I hvert fald kan jeg godt lide, at kunne høre mine egne tanker engang i mellem.. De er nemlig så kloge xD

Ellers har jeg været på arbejde i dag, og det var ikke så spændende. Til aftensmad fik vi frikadeller, bagte kartofler, babymajs og ærter. Og hjemmelavet aioli til. :) God aften! :)

tirsdag den 1. juni 2010

Jelling - 280510


I dag skal jeg forsøge ikke at kigge på forskellige blogs hele dagen, det brugte jeg nemlig det meste af dagen på i går! (Udover de 6 timer(!) jeg var til samf eksamen)  Jeg vil gerne læse lidt samfundsfag i dag. Jeg fik Lenes enorme mappe med noter i går, og de er delt op i emner, så det er dejligt. Så bliver jeg alligevel ikke straffet fuldstændigt, fordi jeg aldrig har styr på noget (:
Jeg vil også gerne udenfor, det er vildt godt vejr...
Måske en tur på biblioteket? Jeg har længe gerne ville læse "Den der lyver" af Ida Jessen. I hvert fald begynde på den, og se hvad det er for noget :) Jeg har læst ret meget chick-lit her på det sidste, og tror jeg er ved at være klar til en 'tungere' bog :)

 Mut :o)

mandag den 31. maj 2010

Numminummi

Her er lidt billeder af vores aften i går. Jeg kom alligevel til at hjælpe mere til end jeg ville, men det var hyggeligt nok at lave mad :) Mit kabel til mit kamera har været væk, men nu fandt jeg et andet jeg kunne bruge.. Så nu er Acer fyldt med billeder! Skriftlig samf i dag gik ... tja... knap så godt :S Men det er overstået! Ah, det er skønt at sige efter hver eksamen! :) Jeg håber vi skal have lige så lækker mad i dag.. Jeg kunne også godt tænke mig, at komme ud og spise.. Det er trods alt payday 2day :D

søndag den 30. maj 2010

....

I dag er jeg i et underligt humør. Jeg orker ikke at blive snakket til, jeg orker ikke at gøre noget som helst. Asbjørn siger gør dit, gør dat.. men jeg orker det ikke. Det stresser nærmest nede i maven, når han åbner munden. Jeg har puttet mit han-marsvin ind i en dukkesovepose, og den har sovet sødt det meste af dagen. Den er hyggelig. Den anden ligger i sin hængekøje og flader ud. Det er dejligt, at de er så trætte, det gør mig glad at se på dem. Asbjørn er begyndt på aftensmaden, vi skal have pandekager m. oksekød og ost i ovnen, marinerede kartofler og salat v. siden af. Han vil selv lave pandekagerne, jeg var ellers forstander for at købe dem færdiglavet, men hvis han vil bruge tiden på det, så er det da i orden med mig :) Jeg læser opskriften højt.

I går var vi til dyrskue, og jeg mødte Vibeke, Jakob, Anton og Frida inde i Øko-teltet, selvfølgelig. Asbjørn og mig så på hesteshows, jeg blev lidt solbrændt, Asbjørn fik en øko. kebab og jeg fik en øl og pølse m. brød. Fik også en candyfloss :) Det var hyggeligt. Vi så også en tyr med sindssygt store nosser, det var næsten synd for den. ;) Efter dyrskue var vi hjemme hos min mor og far og spise og se Melodi grand prix. Jeg ser det altid med min mor. Jeg synes, at hende tyskeren, der vandt, mindede lidt om Lily Allen. Kan bedre lide Lily Allen. Nå ja, vi skal også have dessert, is med jordbær og fersken. Jeg kan ikke lade være med at købe lækre ting, når jeg er i Rema. Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan lade være med det. Der ryger altid en masse ned i kurven.

I morgen er det samf. skriftlig, og det kan kun gå galt! Desværre. Jeg burde læse, men...

lørdag den 29. maj 2010

En kold fornøjelse!

Vi var til Jelling festival i går, og stemningen var vildt hyggelig. Men det var bare sindssygt koldt. Vi frøs alle sammen, så det ødelagde lidt det hele. Men Elton John var super sej, og han spillede min yndlings Elton-sang "tiny dancer". Så jeg var glad :) Men jeg var nu mest glad, da vi skulle hjem. Kl. 17 havde jeg det allerede sådan, at jeg egentlig hellere ville hjem end at høre Elton John. Det var virkelig koldt. :(

I dag står den på dyrskue, og vejret er perfekt! :) Efter det skal vi se MGP. Nå ja, og forresten, i dag har mig og Asbjørn været sammen i et helt år :D 1 årsdag! Juuhu.

torsdag den 27. maj 2010

FANTASTISK WEEKEND!

Engelsk er overstået! Yes! Jeg fik 4, og det var også lidt, hvad jeg havde regnet med. Jeg har egentlig altid troet, at jeg var bedre end det, men den sidste uge, har bare vist, at jeg har glemt enormt meget i de år, hvor jeg ikke har fulgt med. Men min far var glad nok, han ringede og spurgte, hvordan det var gået, og han sagde, at det jo ikke kunne gå super godt hver gang, men at et 4-tal sgu da var skideflot. Så det er jeg faktisk rigtig glad for :) Asbjørn fik 7, og det fortjener han også. :)

Nu ser jeg bare frem til en dejlig weekend! :) Jeg skal se Mads Langer, Elton John og Mew på Jelling Musikfestival i morgen. Det bliver godt, så skal mig og Asbjørn mindes vores kærlighedsdage fra sidste år. Sidste år var vildt godt! :) Og lørdag har vi 1 årsdag... Jeg håber på sindssygt godt vejr, og så skal vi ellers til dyrskue og hygge os m. candyfloss og pølser! Der er bare noget over dyrskue, det er så hyggeligt at kigge på dyr. :)

Vi har lige set Gøgereden, og den var rigtig god! Jeg ville også have kvalt hende kvindemennesket.. Nu skal vi lave mad, og vi skal have kinamad i wok. Muttes.

Træk vejret og pust ud...

Så er det nu. Det er nu, for real. Asbjørn er på vej ud af døren, og så ved jeg, at det snart er min tur. 10:15 - 11:45, og så er jeg færdig. Jeg er godt nok glad for, at det er slut så tidligt på dagen. Jeg kunne ikke holde ud, hvis jeg skulle vente til kl. 14 eller 15. Jeg er totalt død i kroppen, og min mave rumler ubehageligt. Jeg ville ønske, at jeg var cool til eksamener, men det er jeg bestemt ikke. Og ja, jeg har skrevet om denne eksamen mange gange, men det hjælper altså at skrive lidt. Nu er han gået. Shit. Så er det snart min tur. Jeg håber det går godt for Asbjørn. jeg vil helst ikke trække The USA in the 50's, The Elizabethan Age and Shakespeare og The Romantic period + the study of poetry ! Jeg vil virkelig gerne undgå det. Lad mig, please, trække en af de 5 andre emner. Jeg får stress!!

onsdag den 26. maj 2010

That's my job!

KÆFT, hvor er jeg bare træt af mit arbejde! I dag har jeg været med til to tandrensninger + pudsninger (tandlægesprog = RDU), og de tog begge to en fandens evighed!! Grunden til dette: der var herre meget tandsten over alt. Jeg er super træt af tandsten, tandsten er dødens pølse. Man sidder der med "sugeren" inde i munden på folk i like hundrede år, uden at der sker noget. Jo, man får ondt i nakken af at følge med i, hvad der sker inde i munden. Og man SKAL følge med hele tiden, ellers kan det give oversvømmelser. Been there, done that. Og det begynder at bløde, i dag forholdsvis voldsomt. Blodet i mit hovede siver væk, kvalme, svimmelhed. Der er kommet blod på sugeren og på tandlægens handsker, fucking ad! Tandlægen sprøjter vand med instrumentet, og en blanding af vand og blod rammer mig på kinden, jeg kan ikke tørre det væk, da mine handsker heller ikke er appetitlige. Man skal ikke være sart, siger jeg bare.

Jeg har også et indebrændt had til: damer med for meget parfume, mænd med for lidt parfume, teenagedrenge med for meget aftershave + teenagedrenge der stinker af sved (find dog den gyldne mellemvej, for pokker da), mænd (og sommetider kvinder) med hår, der stikker ud af næsen, (I dag var det faktisk som om, at der var en edderkop, der var ved at kravle ud.. Mm), kvinder med skæg (tag jer sammen!), folk der lugter af fisk, gris og øl og folk med hudorme så store som tekopper!

Jeg har muligvis kun 4 dage tilbage her, og det virker bare så underligt. Jeg har arbejdet her siden november i 10. klasse, dvs siden jeg var 16. Nu fylder jeg snart 20. Det er jo crazy lang tid, jeg har brugt her. Men jeg glæder mig til at komme væk, jeg glæder mig til at holde ferie. Jeg føler mig slet ikke i stand til at tænke på et nyt arbejde, før det her er væk. De 4 dage er fordelt over juni måned, så det bliver stille og rolig nedtrapning. Slut med alt det savl og spyt! (forhåbentlig)

Godmorgen :)

Jeg har sovet rigtig godt i nat, og alligevel vågnet op med ondt i nakken. Hvordan kan det være? :S I morgen er det engelsk eksamen, og i dag skal jeg vel læse hele dagen så. Altså bare læse klassens noter, jeg behøver vel ikke at læse hele tekster for at kunne perspektivere til dem. Jeg har også læst nogen af dem engang, men kun ganske få :P Og så må jeg også hellere få styr på noget digtanalyse, jeg kunne jo være SÅ uheldig at trække et råddent William Blake digt! (Nu sker det sikkert, fordi jeg har skrevet det. Men nu sker det ikke, fordi jeg har skrevet dette!)

Så forstår jeg heller ikke helt det der Google AdSense. Jeg har læst, at reklamerne har noget med det man skriver om at gøre. At Google finder nøgleordene i ens tekst, og så reklamerer for det. Hvordan kan det så være, at min AdSense hedder: "Skal du også op og tisse om natten?" (Har jeg sgu da ikke skrevet noget om endnu!!)

Jeg tjekkede lige The life of S og fik lyst til lige at tjekke ud, om ham der Chuck Bass er død. Så jeg skal se Gossip Girl s03 e22 nu :) Udover det har jeg ikke set meget Gossip Girl, de 5 første afsnit i s01, og der var Chuck Bass altså en rigtig røv. Han prøvede at voldtage hende den flotte, Tayler Momsen. Men kan jo være, at han har forandret sig, hæ hæ. :)

tirsdag den 25. maj 2010

1 down, 6 to go..

Færdig med dansk, aldrig mere dansk! Det er skønt... Der var heldigvis et essay, der passede mig ret godt. Om computerspil og dannelse, den snupper jeg! Så jeg håber den blev okay. Engelsk mundtlig i overmorgen, puha, jeg prøver at fortælle mig selv, at det er piece of cake, men vågnede forfærdet op i morges kl. 6:00 og det var det første jeg tænkte på. Typisk. Så skulle jeg koncentrere mig om min vejrtrækning (for ikke at tænke på eksamen igen.. Det virker logisk, når jeg er træt) i 15 minutter for at falde i søvn igen. Lidt skod morgen. Plus at jeg ikke kunne finde litteraturens veje, så thank god for det essay!! :D
Nu ligger jeg med en doven gris på maven, og ser Family Guy sammen med Asbjørn. Jeg har fået Krestens noter, så jeg føler mig lidt mere rolig nu! Jeg har fundet 6 film, som jeg gerne vil se. Twelve Monkeys, Papillion, The Breakfast Club, Gøgereden, the Green Mile og Good Morning, Vietnam. Så dem vil jeg se inden længe :) American Beauty var rigtig god - det var også på tide, at jeg fik den set.

Jeg har lyst til bagte kartofler og dameblad. Og til, at der var én der tog opvasken engang! ;) Her trænger til både det ene og det andet, faktisk! Hmm, nåå..

mandag den 24. maj 2010

Hyggeaften!

Det har været en rigtig god aften! :)
Jeg har været ude og spise med Maya og Es, og hygget med Maya indtil kl. 21. :) Da jeg kom hjem sad Asbjørn på sofaen og savnede mig. Dejligt. :) Jeg har set lidt Californication, og nu skal jeg se resten af American Beauty. Det er lige hvad jeg har lyst til :) Asbjørn spiser chips, og jeg har ikke rørt en eneste!! (Til gengæld har jeg spist en hel Rittersport med lækker yoghurt... Knap så sundt.) Skriftlig dansk eksamen i morgen, men jeg er ikke så nervøs. Det plejer at gå okay. Jeg vil have lækker mad med. Asbjørn kom hjem med chokolademuffins, blandede nødder og bananer. Og jeg har også jordbær, vindruer, kiwier og melon i køleskabet. Det skal nok blive en god eksamensmadpakke! Jeg har brug for at spise en masse til eksamener, når jeg keder mig. Det virker altid på mig. Men nu kan jeg altså ikke vente med at se, hvad der sker for ham faren i American Beauty. ;)

What 2 do..

Jeg er lidt rastløs i dag. Asbjørn er i Varnæs, så jeg er alene hjemme. Hvilket jo burde være skønt, men jeg keder mig altså bare lidt. Jeg har været ude og køre med mine forældre, gået en tur på en strand i Løjt, jeg har brugt over en time på at lave mislykket mac 'n cheese, det er bare som om det fungerer bedre, når Asbjørn laver mad. Så har jeg spist, og nu.. ja, nu ved jeg ikke, hvad jeg skal. Jeg har lyst til at se Californication, men jeg burde jo altså læse op til engelsk eksamen? Jeg ved godt, hvad der vinder. Men det er bare for dumt! Nååå, nååå.

I går var jeg til familie-tamtam ved Asbjørns moster. Jeg luftede en hund, det var okay. Og spillede Kalaha med fætteren på 8 år, det var også okay. Jeg ville ønske, at en anden kunne gå til eksamen for mig... eller at jeg bare i 20 min. kunne snakke flydende engelsk. I would do anything.

Jeg glæder mig til Elton John, Mads Langer og Mew på fredag, og til dyrskue og årsdag på lørdag :D Jeg glæder mig også til den hæslige engelsk eksamen er færdig finito! Hvorfor skal man tvinges igennem alt det her? arrgh.

Men, kysser!

fredag den 21. maj 2010

School's out forever!

Fuck yeah, aldrig mere skole. Aldrig mere skal jeg sidde og rådne op til nederen timer på Aabenraa Statsskole, jeg er så lykkelig. Jeg behøver ikke længere pjække, fordi jeg ikke kan overskue timerne, hvorefter den dårlige samvittighed så melder sig. Det er slut, det er fantastisk! :D
Jeg er så glad i dag, har lige fejret dagen med grillmad sammen med Asbjørn. Lækre ostepølser og kartoffelsalat og citronvand. Vildt sommeragtigt og hyggeligt. Marsvinene slubrer deres agurk i sig, det ser sødt ud. De kan komme i samme bur om ca. 2 uger, nice.

Selvom det var sidste skoledag i går, så festede jeg sgu ikke, som man burde. Jeg var nede på plænen og hygge efter skole, men kom til at gå hjem, kom til at falde i søvn, kom til at se Danny the Dog (ret sød film, trods slåskampene) og kom til at tjekke eksamensplan, hvilket slog mig ud big time. Mundtlig engelsk, historie, AT, samfundsfag og oldibolli. Jeg orker det virkelig ikke. Jeg har ikke fulgt med i nogen af fagene. Jeg ville gerne have været op i NG, medie og religion, men nej, og nu føler jeg ikke, at jeg har en jordisk chance, for at få en god karakter. Jeg håber nu stadig, at jeg består det hele. Jeg blev vildt ked af det, da jeg så, hvad jeg skulle til eksamen i. Jeg låste mig inde på toilettet, og græd ligeså stille over det hele. Jeg ønsker virkelig død og pine over ham udtrækkeren.. (det er helt sikkert en mand!) Asbjørn trøstede mig heldigvis, og Lene skrev også og beroligede mig, det var sødt gjort. Jeg får hendes noter til samfundsfag, thank god. Mine årskarakterer er ikke værd at skrive hjem om, så det lader jeg være med...... Mine forældre skal altså ikke i nærheden af mit eksamensbevis, jeg er flov over det. De bliver skuffede (selvom de nok vil sige, at det bare er flot, at jeg er bestået), og det kan jeg ikke bære. Men d. 21 juni kl. 11:45 er jeg student og friggin fåkking lykkelig. :D

I aften er der fest på skolen, og jeg håber på at få en rigtig hyggelig aften. :) Det kan næsten ikke gå galt. Og i morgen skal jeg til Kolding og besøge min familie, kusine Kaja skal lære mig procentregning til samf skriftlig. Jeg kan slet ikke regne længere, det er et år siden jeg havde matematik. Min hjerne glemmer hurtigt dumme ting. Men jeg glæder mig rigtig meget til at se min familie, og til at snakke om, hvordan jeg vil fejres.. Jeg vil bare gerne hygge med min tætteste familie hjemme ved min mor og far. Ikke noget stort, bare hyggeligt. Og så med lækker mad og lækker dessert. :P Jeg er ikke så svær at gøre tilfreds ;)

Nu vil jeg i bad, og lave mig en frugtsalat bagefter. Eller omvendt. Jeg har spist rigtig meget frugt på det sidste, det er jo vildt lækkert. Det er dyrt ja, men det er bedre end hvis jeg havde købt chips. :) Har fået et rivejern af Es, det er jeg vildt glad for. :) (Selvom jeg selv havde købt et samme dag, men hey, nu har jeg 2!) Tanken var enormt sød :)

Jeg ville have lagt Alice Coopers School's Out ind her, men jeg ved ikke lige, hvordan jeg gør :)

onsdag den 19. maj 2010

Pigehygge i aften!

I aften står den på hygge med en masse piger :) Det bliver fedt, min lejlighed skal dog gøres lidt i stand inden, men det kommer Helene og hjælper mig med. :) Vi skal have tortellini med nøddesauce og hjemmelavede rösti's og hvidløgsflutes. :) Lækkert, lækkert.

I dag tog jeg til medie - og så pjækkede jeg resten af dagen. Jeg tog i Føtex og købte en masse frugt, så jeg er proppet med blåbær, jordbær, bananer, vindruer, passionsfrugt og god samvittighed :)

Sidste skoledag er i morgen! Mega fedt!